Kategorier
Fra det danske mindretal

Spejderhat og flyttekasse

Svend Johannsen (1903-1978) introducerede spejderbevægelsen til Sydslesvig i 1919. Som korpsfører i 1930’erne var han i skudlinjen i forhold til Hitler-Jugend.

Det danske mindretals unge var undtaget for medlemsskab i HJ. De samledes i stedet i spejderkorpset. Mellem HJ og de danske spejdere var forholdet spændt, og det kom ind i mellem til konfrontationer. Svend Johannsen blev leder af Ansgar Skolen i Slesvig by i 1930. Flyttekassen er formentlig fra 1932, hvis man kan dømme efter datoen på den avis, der ligger i bunden af kassen. I 1940 blev Svend Johannsen anholdt p.g.a. nogle bemærkninger i et privat brev om den tyske besættelse af Danmark. Han sad halvandet år i kz-lejr, før det lykkedes at få ham forhandlet fri igen.

Kategorier
Fra det danske mindretal

Ølkrus

Sydslesvigsk! Det dansk, der tales i det danske mindretal i Sydslesvig, har en helt særlig tone og er ofte påvirket af tyske ord og vendinger. Det er der intet nyt i, hvilket dette ølkrus fra 1886 vidner om. Det har tilhørt “retsanvald” (sagfører) Ebsen, en fremtrædende personlighed i det danske Flensborg.

Kategorier
Fra det danske mindretal

T-shirt fra protestaktion

T-shirt i protest mod landet Slesvig-Holstens planlagte nedskæringer i tilskuddet til de danske skoler i Sydslesvig 2010. “Projekt Mindretalsliv” er interesseret i andre genstande, t-shirts, skilte, bannere o.s.v. fra protestaktionerne.

Kategorier
Fra det danske mindretal

Landstingsmand Hans Jefsen Christensens stok

Formand for Sønderjysk Skoleforening siden 1910 og landstingsmand 1920-1947 Hans Jefsen Christensen var én af de allermest centrale personer på den danske side af grænsen i forhold til støtten til det danske mindretal i Sydslesvig.

Han var permanent medlem af datidens fem-mandsudvalg og medlem af udenrigspolitisk nævn. Stokken fik han i gave fra familien Fergo på Frederiksberg, hvor han boede, når han var i København. Han gik her under kælenavnet “Rigsdag”, hvilket han også tituleres på stokkens sølvplade. Stokken var hans uadskillelige ledsager, og den har været med ham til utallige, vigtige møder for Sydslesvig.

Kategorier
Fra det danske mindretal

Bankbudets dokumentmappe, Gråsten Bank

Fra 1920 og til langt op i 1960’erne fungerede Gråsten Banks filial i Kruså som det danske mindretals sikre havn nord for grænsen.

Størsteparten af den danske økonomiske bistand, hvad enten det var statslige eller privat midler, blev kanaliseret igennem Gråsten Bank, og praktisk taget alle danske institutioner og foreninger havde konto her.

Breve fra Sydslesvig til Danmark, der helst skulle gå uden om det tyske postvæsen, blev afsendt via filialen i Kruså, og hertil blev også sendt vigtige breve fra Danmark til modtagere i Sydslesvig. Disse afhentede dem så personligt i Kruså og bragte dem selv over grænsen uden om det tyske postvæsen. Også vigtige telefonsamtaler kunne føres her uden risiko for aflytning. I bankbudets dokumentmappe er transporteret både penge og vigtige breve til og fra Sydslesvig fra 1920’erne og indtil 1960’erne.
Sparegrisen er fra 1920’erne.

Kategorier
Fra det danske mindretal

Grænsepæl nr. 211

Da den nye grænse mellem Danmark og Tyskland blev trukket i 1920, blev det markeret i terrænet med grænsepæle af træ eller sten. Denne grænsepæl nr. 211 stod på grænsen mellem Tønder og Sønder Løgum, men blev udskiftet p.g.a. vedligeholdelse i 1970’erne.

Kategorier
Fra det danske mindretal

J.F.W. Partsch’ strygestål

Slagterfamilien Partsch er på mange måder både usædvanlig og eksemplarisk for det danske borgerskab i Flensborg i 1800-tallet. Familien er indvandret fra Sachsen, men gode, loyale, kongetro – og naturligvis tysktalende – danske flensborgere. De har engageret sig stærkt i det danske foreningsliv i 1840’erne og 1850’erne – men da den udenrigspolitiske situation spidsede til i efteråret 1863, traf familien (den yngre generation) ved nytårstid beslutning om, at den herefter ville skifte hjemmesprog fra tysk til dansk. Det var et aktivt tilvalg af det danske sprog, og det blev taget ud fra en betragtning om, at et dansk sindelag også måtte afspejle sig i et dansk sprog. Sprogskiftet er måske i lige så høj grad et fravalg af det tyske i en situation, hvor Danmark blev truet af de tyske magter sydfra. ”Gamle Partsch” fortsatte dog med at tale tysk, da han var for gammel til at begynde at lære dansk.

Da der i 1867 blev samlet underskrifter ind til en henvendelse til Napoleon III med bøn om at lægge pres på kong Wilhelm I. for at få ham til at foranstalte en folkeafstemning om Slesvigs tilhørsforhold i henhold til §5 i Pragfreden, forsøgte politiet at konfiskere massepetitionen, men den blev skjult i familien Partsch’ store ejendom på Havretorv i Flensborg. Politiet ransagede omhyggeligt hele ejendommen, men fandt ikke papirerne. Slagtermesteren havde rullet dem sammen og stoppet dem ind i en lærredspose, der normalt brugtes til skinker og pølser, hængt den ind i røgeovnen.

Kategorier
Fra det danske mindretal fra kirker

Dåbskjole

Dåbskjole med ordet "Danmark" broderet i nakken. Dåbskjolen er anvendt til dåb i en dansk kirke i Angel fra 1946 og en årrække frem, men den er muligvis ældre. Det var ikke ualmindeligt, at socialt svagt stillede personer kunne låne en dåbskjole til deres barn i kirken. Men det er vanskeligt at sige præcis, om det var normalt, at ordet "Danmark" ligefrem var broderet på kjolen. Men med denne markering bliver barnet ikke alene optaget i det kristne fællesskab, men også i det folkelige eller nationale fællesskab. Giveren mener, at dåbskjolen kunne være en gave fra en privat, Sydslesviginteresseret person i Danmark i forbindelse med Sydslesvighjælpen i efterkrigstiden. Projekt Mindretalsliv er interesseret i yderligere oplysninger.

Kategorier
Fra det danske mindretal

Gymnastikforeningen DAN

Dragter m.m. fra Gymnastikforeningen DAN i Flensborg. Bagest gymnastikdragt i rød-hvid fra 1970'erne. Yderst til venstre børnegymnastikdragt med tidstypiske benvarmere fra begyndelsen af 1980'erne. I midten T-shirt fra 1980'erne, krus fra 50-års jubilæet i 2000, dørskilt fra lokalerne hos Sundhedstjenesten på Waldstr. og yderst til højre træningsdragt fra ca. 1996-98.

Kategorier
Fra det danske mindretal

Sprognål og pjece fra Sprogforeningen i 1960

Nålen skulle bæres som tegn på, at man kunne tale dansk. Den skulle fremme brugen af dansk sprog ved bl.a. at modvirke, at to hinanden ubekendte, danskkyndige personer talte tysk sammen ved tilfældige møder i landsdelen. Idéen slog nu aldrig rigtig an.

Kategorier
Fra det danske mindretal

Medaljer fra Første Verdenskrig

Medaljer og udmærkelser for dansksindet, flensborgsk soldat i Første Verdenskrig. Hen ved 30.000 dansksindede nordslesvigere deltog i Første Verdenskrig. Men et ikke ubetydeligt antal dansksindede sydslesvigere gjorde dem selskab. Det er dog meget vanskeligt at sige noget om, hvor mange det drejede sig om.

Kategorier
Fra det danske mindretal

Agterspejl

Agterspejl fra båden "Holnis", hvis ejer er medlem af den danske Flensborg Yacht Club (FYC). Navnet "Holnis" er den tyske betegnelse for Holnæs ved Flensborg Fjord, men ejeren, hvis familie har dybe danske rødder i Sydslesvig, har ved navngivningen fulgt en familietradition. Det er lovpligtigt at føre forbundsrepublikkens flag – og tilsvarende ulovligt for ejeren at flage med Dannebrog i danske farvande p.g.a. den danske lovgivning. Det betyder, at det bliver vanskeligt at afkode ejerens nationale identifikation.

Kategorier
Fra det danske mindretal fra forsamlingshuse

Stole fra Aktivitetshusets café

Aktivitetshuset ("Akti") i Flensborg har eksisteret siden 1990. Det er et kultur- og mødested for navnlig unge mennesker og hører under Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger (SdU). I begyndelsen af 2008 var der en udstilling med "mindretalsstole", fremstillet af Aktivitetshusets brugere og ansatte. Stolen til venstre er designet af Lise Rosengaard Paulsen og består af avisudklip fra Flensborg Avis med artikler, der omhandler sprog og identitet. Stolen til højre er designet af Katrine Hoop og er malet i regnbuens farver med sentenser fra Pia Raugs sang: "Regnvejrsdag i november", der er en hyldest til mangfoldigheden.

Kategorier
Fra det danske mindretal

Askebæger med Isted-Løve og anskuelsestavle

Direktøren af A/S Grenaa Dampvæveri var stærkt Sydslesvig-interesseret.

Han lod i 1946-1948 fremstille askebægre i bronze med et motiv af Istedløven. Bag løven ses Broager Kirkes to tårne til venstre og Dybbøl Mølle til højre. Motivet er oprindeligt et maleri af Jeppe Madsen-Ohlsen. Over løven står løftet til sydslesvigerne fra 1920: "I skal ikke blive glemt" Under løven to stumper kæde – en symbolsk hentydning til det delte Slesvig, der efter 1945 atter skal smedes sammen.

Anskuelsestavlen har været brugt i undervisningen på Hiort-Lorenzen Skolen i Slesvig. Den og flere lignende er øjensynligt sponsoreret af samme firma.

Kategorier
Fra det danske mindretal fra skoler

Mindretalskor på plade

Til venstre: "Og de troede, at hjertebånd kan briste …" Christian Paulsen Skolens pigekor synger et potpourri af sønderjyske sange (1950'erne), herunder: "Det var på Isted Hede", "Det haver så nyligen regnet" og "Vi er Sønderjyllands ungdom."

Til højre: Gustav Johannsen Skolens Kor synger sange i anledning af skolens 25-års jubilæum i 1977, herunder "Hist hvor vejen slår en bugt", "Forårssang" og "Swing low, sweet chariot".

Udvalget af sange afspejler udviklingen og den forandrede tid fra 1950'erne til 1970'erne.

Kategorier
Fra det danske mindretal fra skoler

Sløjd og formning på danske skoler

Identifikationen med Danmark og dansk kultur sætter også sit præg på de genstande, eleverne fremstiller i sløjd- og formningstimerne i de danske skoler i Sydslesvig.

Snedkersaven, høvlen og linealen er fra Hiort-Lorenzen Skolen i Slesvig.

Nissen og julelysestagen er fremstillet af en elev på Husum Danske Skole i 1980'erne. Julenissen og ordet "jul" er dansk-skandinavisk.

Garderen er fremstillet af en elev på Oksevejens Danske Skole i Flensborg i 1980'erne. Den har tydeligvis Kay Bojesens garder som forbillede.

Kategorier
Fra det danske mindretal

Løvebroderier

Bagest gipsplade med to slesvigske løver og de to daværende danske delegerede i den tyske rigsdag, Nic. Ahlmann og Hans A. Krügers berømte ord fra 1867: ”Vi er danske og vil vedblive at være danske”. Gipsplaketter med slesvigske løver hang i mange skoler og forsamlingshuse, og man kan også finde dem i private hjem.

Til venstre: Gæstebog med samme motiv og motto – fra et dansk hjem i Flensborg, senere Husum efter 1945. Højskolesangbog med tre rigsdanske løver. Har tilhørt en lærerinde på vestkysten. 1950'erne og 1960'erne.

Broderi i glas og ramme med to slesvigske løver, der holder et Dannebrog, samt ordene: Sydslesvig Frit!! Broderet i Husby i Angel i 1950. Et klart udtrykt genforeningshåb. Når udsagnet er forsynet med hele to udråbstegn, så skyldes det nu først og fremmest, at den dengang 12-årige pige, der broderede, var begyndt for langt til venstre. Så for at få balance i teksten, måtte der to udråbstegn til!

Yderst til højre Højskolesangbog med slesvigske løver og ordene: "Kæmp for alt, hvad du har kært." Har tilhørt en dansksindet mand på vestkysten. Ejeren identificerede sig med det danske i efterkrigstiden, mens broderen forblev tysk. Det er langt fra udsædvanligt i det dansk-tyske grænseland.

Kategorier
Fra det danske mindretal

Bombeangrebet 19. maj 1943

Den 19. maj 1943 blev Flensborg angrebet af amerikanske B17 bombefly.

Deres mål var skibsværftet. Én af bomberne traf et beskyttelsesrum, hvor børnehavebørn og børnehavelærerinder fra den danske børnehave i Batterigade havde søgt tilflugt. Dette er to sprængstykker fra bomber, der faldt andetsteds i byen samme dag.

Kategorier
Fra det danske mindretal

Fødevarehjælp efter 1945

Emballage fra fødevarehjælpen til Sydslesvig efter 1945. Der herskede stor nød og mangel på praktisk taget alt i det slagne Tyskland i 1945.

Fra Danmark blev der foranstaltet en storstilet fødevarehjælp til Sydslesvig. Praktisk taget ingen emballage har overlevet til i dag, med mindre den blev anvendt til andet formål. Den hvide kasse til venstre har ifølge giveren oprindeligt indeholdt pakker med smør, men fandt senere anvendelse som bogreol. Den ovale, bemalede drittel med hank til højre har indeholdt margarine, men er siden blev anvendt som syskrin. Den runde beholder forrest indeholdt oprindeligt marmelade, men har i mange år tjent som opbevaringsbøtte for løg i et privat køkken.

Kategorier
Fra det danske mindretal

Christian X

Den bølge af national samling, der gik gennem Danmark i sommeren 1940, ramte også Sydslesvig. Samlingsmærke blev først og fremmest kong Christian den X, hvis daglige ridetur gennem København blev et lyspunkt i en mørk tid. Rytterstatuetten er fremstillet til kongens 30 års jubilæum som regent i 1942 og har stået i Lars og Charlotte Schuberts hjem, først i Flensborg og senere i Husum. Kongemærkerne, der blev populære i 1940, blev båret af Aksel og Kirsten Lieb i Flensborg.

Kongesangbøgerne, der blev anvendt til alsang, er fra en dansk lærer, der efter krigen kom til Sydslesvig for at tage en national gerning op.

Kategorier
Fra det danske mindretal fra skoler

Våbenskjold

Våbenskjold med de blå slesvigske løver på gul baggrund. Fremstillet i brændt ler i en formningstime på Duborg Skolen i 1926.

Kategorier
fra andre institutioner Fra det danske mindretal

Brosten

Da resultatet af afstemningen i 2. zone forelå om aftenen den 14. marts 1920, forsamlede sig en større tysk demonstration på Nørretorv, hvor Flensborg Avis havde redaktion. Redaktør Ernst Christiansen havde været en drivende kraft i den danske agitation. Demonstranterne sang tyske slagsange – og pludselig klirrede en sten gennem ruden. Denne sten blev siden opbevaret på redaktionen og er nu venligst udlånt til Danevirke Museum.

Kategorier
Fra det danske mindretal fra skoler

Husflid

Blandt vandrelærerens mange opgaver var at lære eleverne nyttigt håndværk og husflid. Niels Kjems fra Harreslevmark var vandrelærer fra begyndelsen af 1920'erne til 1960'erne. Ud over undervisning i dansk sprog, kultur og historie var han en meget dygtig til træarbejder. I midten ses hans madkasse i blik med ordet "Velbekomme" på låget. Så bliver det ikke meget mere dansk! Den er omgivet af eksempler på træarbejder: En drejet skål, en indlagt serveringsbakke, et udskåret panel, en slev, børsteskafter og -hår til børstebinding samt et udvalg af værktøj.

Kategorier
Fra det danske mindretal

Spadserestok

Flensborgsk spadserestok i ibenholt og elfenben. Spadserestokken, der er fremstillet til grosserer Lorens Poulsen i 1890'erne, gik i 1920 i arv til redaktør Peter Simonsen, Flensborg Avis, og siden til redaktør Franz von Jessen, redaktør Jacob Kronika, kulturredaktør Walther Lange og endelig fotograf Michael Mauter, før den venligst blev doneret til Danevirke Museum.

Kategorier
Fra det danske mindretal fra kirker

Kort over prædikesteder

Kort over Sydslesvig, anvendt på provstens kontor i 1950'erne og 1960'erne. Hver nål repræsenterer ét dansk prædikested.

Kategorier
Fra det danske mindretal

Skilt til feriebørn

Skilt med påskriften: "Falster". Når feriebørnene fra Sydslesvig skulle sendes af sted på sommerferie i Danmark, blev de samlet i grupper alt efter hvor i landet, de skulle hen. For at kunne holde rede på de mange børn på banegården, havde hver gruppe et skilt med et by- eller landsdelsnavn. De første feriebørn blev sendt af sted i 1919. Dette skilt er formentlig fra 1970'erne eller 1980'erne.

Kategorier
fra andre institutioner Fra det danske mindretal

Sweatshirt

Sweatshirt fra SSW's valgkamp 2009.

Landdagsdelegeret for SSW, Flemming Meyers hjemmesyede sweatshirt i blå-gule farver. Anvendt under valgkampen op til landdagsvalget i efteråret 2009.

Kategorier
fra andre institutioner Fra det danske mindretal

Tagsten

Bemalet tagsten fra Bertha Wulff Børnehaven, Flensborg. Bertha Wulff Børnehaven var Sydslesvigs ældste børnehave. Den blev grundlagt i 1922 og nedlagt i 2005. Den bærer navn efter en pioner i dansk børnehavepædagogik, Bertha Wulff, lærer og senere forstander på Fröbel Højskolen. Tagstenen er fra det oprindelige tag. Men hvornår bemalingen har fundet sted, er vanskeligt at sige præcist. Oplysninger vil blive modtaget med taknemmelighed!

Kategorier
Fra det danske mindretal fra kirker

Salmebog

Salmer på dansk og tysk, stemplet Ansgar Kirke i Slesvig, 2. udg. 1995.

Anvendes til gudstjeneste og kirkelige handlinger i danske kirker i Sydslesvig, når en del af kirkegængerne ikke forstår dansk. De kan da deltage i sangen med en oversættelse. Salmebogen indeholder ikke alene oversættelser af danske salmer til tysk, men også mange kendte og elskede tyske salmer i dansk oversættelse.

Kategorier
Fra det danske mindretal

Singlesculler

Single sculler "Gottorp" og to årer fra Slesvig Roklub.

Da Slesvig Roklubs klubhus brændte med samtlige både i begyndelsen af 1980'erne, fik Slesvig Roklub denne næsten syv meter lange single sculler som gave fra Ry Roklub. Båden er formentlig bygget omkring 1900. Den har siden tjent i Slesvig Roklub. Årerne i de rød-hvide farver og med et måge-motiv efter sagnet om Sliens måger, der skriger "Eriiik! Eriiiiik!" – som et kald efter kong Erik Plovpenning, der blev myrdet i Slesvig af sin bror, hertug Abel, i 1250.