Kategorier
Fra det danske mindretal

Banko

Kaffekop og dækbrikker fra Sprogforeningen, askebæger og oplukker fra Flensborg Avis. Lighteren med en perlesyet lighterskjuler med Dannebrogsmotiv. Der mangler en pakke Prince Denmark, men de fremstilles desværre ikke mere!

Hvis der er nogen, der har en pakke liggende, så hører vi gerne fra jer!

Også andre reklamesager fra mindretallene har interesse.

Kategorier
Fra det danske mindretal fra skoler

Skoletaske af benzintank fra bombemaskine

Hjemmesyet skoletaske, fremstillet af gummimateriale fra benzintanken på en tysk bombemaskine. I foråret 1945 nødlandede en bombemaskine på marken bag et hus i Gottrupel vest for Flensborg. De lokale rippede flyet for anvendelige genstande. Det gummi-agtige materiale blev anvendt til skosåler, cykeldæk – og altså til en skoletaske. Den blev brugt af en elev i den danske skole i Langbjerg i de første efterkrigsår.

Kategorier
Fra det danske mindretal

Fjällräven

Skoletaske ("Fjällräven"), anvendt fra sidste halvdel af 1980'erne af en dansk lærer på vestkysten. Tasker fra "Fjällräven" var umådeligt populære i Danmark. Det var en stående vittighed, at man kunne kende en dansk turist hvor som helst i verden på Ecco-skoene og rygsækken fra Fjellräven. Den signalerer kort sagt: Dansker (uagtet at tasken er svensk …). Rygsækken er tilmed forsynet med et klistermærke fra Sprogforeningen i Sydslesvig med teksten: Vi snakker dansk.

Kategorier
Fra det danske mindretal

Tallerkener og vaser

Et udvalg af tallerkener og vaser med relation til Sydslesvig. Forrest til venstre fra Bertha Wulff-børnehavens (Flensborg) 50-års jubilæum i

1972 og til højre fra Ejderskolens Danske Børnehave (Rendsborg) 25 års jubilæum i 1979. Bagest i midten en vase af Horst Hoop, lærer på Digeskolen i Ejdersted, med et motiv af folkedansere. Den er flankeret af to Emil Ruge-vaser: Til venstre med motiver fra Sydslesvig, en gave til en lærer Nicolai Büchert, og til højre med motiver fra Nordslesvig og Danmark, en gave til amtssekretær Lars Schubert i Husum.

Kategorier
Fra det danske mindretal

Påskeliljer

Det dansk-frisiske mindretalsparti SSW/SSV har påskeliljen som bomærke. I midten en freesbee med en stiliseret påskelilje, anvendt i valgkampen ved landdagsvalget i efteråret 2009. Den er flankeret af to påskeliljer i træ, fremstillet til brug ved partiarbejdet af daværende landsformand Gerda Eichhorn (1997-2005).

Kategorier
Fra det danske mindretal fra skoler

Krucifiks

Krucifiks fra Rieseby Danske Skole, der i lighed med andre små danske skoler på landet i Sydslesvig blev omdannet til kirke om søndagen.

Krucifikset er af smedejern og fremstillet på Samuel Münchows smedeværksted i Flensborg af smeden Andreas Klüwer – hvis bror Wilhelm var lærer på skolen 1958-1962.

Rieseby Danske Skole var én af Ejderskolerne, som lå syd for Skoleforeningens ansvarsområde og blev finansieret af nationale kredse i Danmark – denne skole af Slesvig Ligaen.

Kategorier
Fra det danske mindretal

Gymnastikdragt med Tønnings byvåben

I skoleåret 1958-59 sad en 12-årig skolepige i håndgerningstimerne på
Uffe-Skolen i Tønning og broderede Tønnings byvåben – en svane på en
tønde – og initialerne U.S. (for Uffe-Skolen). Dragten skulle bruges til gymnastikopvisning til det kommende danske årsmøde.
 

Vi er meget interesserede i tøj med forenings- eller skolelogoer – både
gammelt og nyt! Så hvis du har en aflagt t-shirt fra skolen eller
sportsklubben liggende i kommodeskuffen, så giv lyd!
 
 

Kategorier
Fra det danske mindretal

Fastelavn

Det er en dansk skik at slå katten af tønden. Den praktiseres naturligvis også på de danske skoler og i de danske børnehaver i Sydslesvig. Denne kat af plastikperler var inde i tønden ved fastelavnsfesten i Vestermølle Børnehave 2010. Fastelavnsbollen er af filt.
Vi er interesserede i genstande fra mindretallenes traditionelle fester:
Julepynt, fastelavnstøj, påskeæg, både nye og gamle ting.
 

Kategorier
Fra det danske mindretal

Gipsmaske (dødsmaske) af Niels Bøgh-Andersen

Gipsmaske (dødsmaske) af Niels Bøgh-Andersen (1908-1991). Niels
Bøgh-Andersen (i daglig tale blot "Bøgh") voksede op som fiskersøn fra
Aventoft, lige syd for den nuværende dansk-tyske grænse. Her ligger han også begravet. Bøgh-Andersen var en førende personlighed i det danske mindretal fra 1930'erne og helt til sin død. Han blev uddannet som lærer på Tønder Seminarium og kom senere på Askov Højskole. Allerede som ung lærer på den lille danske skole i Harreslevmark og senere på den danske kommuneskole i Flensborg trådte Bøgh-Andersen frem som en markant skikkelse i det danske mindretal. Efter krigstjeneste og krigsfangenskab 1939-1945 fortsatte Bøgh-Andersen som lærer i Sydslesvig. Mest kendt er han nok som forstander på Jaruplund Højskole 1954-1972. Blandt hans mange tillidshverv kan nævnes: Formand for SSF 1949-57 og næstformand 1957-75, borgmester i Harreslev 1946-48; medlem af kredsdagen for
Flensborg Landkreds 1946-74; formand for tilsynsrådet for Den danske
Presse i Sydslesvig 1966-75; komitéformand for I.C. Møller-fonden af
1976-82; medlem af bestyrelsen for I.C. Møller-fonden 1976-91 og for
Sprogforeningen 1972-82; formand for Sprogforeningens Sydslesvig-afdeling 1980-83.
 

Kategorier
Fra det danske mindretal

Musikinstrument

Musikinstrument med slesvigske og nordiske symboler Slagtøjsinstrument ("Schellenbaum") i messing med en overdådighed af
national symbolik: Kvaste i slesvigske, blå-gule farver, slesvigske løver og vikingetidsornamentik. Instrumentet har været anvendt af Gottorp Spillemændene i 1950'erne.
 
 

Kategorier
Fra det danske mindretal

Falden preussisk ørn

En symboltung skulptur i bronze, fremstillet af billedhuggeren Johannes
Mølgaard ved det tyske nederlag i 1. verdenskrig: En kronet preussisk ørn er styrtet og ligger slagen på den knyttede preussiske jernnævne. Begge dele er gennemboret med et sværd, der på parérstangen har teksten "Viribus Unitas" ("Ved forenede kræfter"). Forrest ordet PAX ("fred") og på en anden side datoen 11.11. 1918. Skulpturen udtrykker glæde over vestmagternes sejr over Tyskland og forventning om Sønderjyllands befrielse. Ørnen er foræret til redaktør Ernst Christiansen, Flensborg Avis.
 

Kategorier
Fra det danske mindretal

Kongehuset

Det var (og er endnu) meget almindeligt at have portrætter af den regerende konge eller dronning og dennes ægtefælle ophængt i danske institutioner i Sydslesvig. De er monteret i særlige billedrammer med en krone på overlisten. Men dette billede er anderledes! Det er ikke det officielle billede af dronningen i fuldt skrud, men derimod et
forlovelsesbillede, som er klippet ud af Familie-Journalen 1966 og
omhyggeligt foldet, så det passer i en ramme, der formentlig har omkranset den da afdøde Chr. X. Billedet stammer fra et dansk forsamlingshus i Sydslesvig. Jeg forestiller mig, at det gamle billede af
Chr. X. er blevet taget ned og stillet væk og erstattet med Frederik IX. ved dennes tronbestigelse i 1947. Da så det fine forlovelsesfoto er kommet i det meget udbredte danske illustrerede ugeblad, har et mindretalsmedlem taget billedet ud – og fået den idé at montere det i
den gamle ramme og hænge det op i forsamlingshuset. Det er højst
uortodokst – men vidner om, at man ikke skal undervurdere hverken
kongetroskaben eller de illustrerede ugeblades betydning for det danske mindretals nationale identifikation!
 

Kategorier
Fra det danske mindretal

Brev til efterkommerne

Da Duborg-Skolen blev bygget i 1923, gemte tre håndværkere en skriftlig hilsen til eftertiden bag tagspærene. Brevet blev genfundet under renovation af taget 60 år senere. Det er dateret den 19. september 1923, mens inflationen var på sit højeste. Håndværkerne fortæller bl.a., at de tjener 9 millioner mark i timen – men at det i købekraft ikke er alverden, når en øl koster 4 millioner … Brevet er bogstaveligt talt en hilsen fra fortiden og fortæller om tilblivelsen af én af
mindretallets vigtigste institutioner. Det anskueliggør samtidig, hvordan
den hårde danske valuta gjorde det muligt at opkøbe eller bygge ejendomme til det danske mindretal i et kriseramt Sydslesvig først i 1920'erne.
 

Kategorier
Fra det danske mindretal

Blysats til rotationspresse

Satsen til den sidste forside, der blev trykt på Flensborg Avis' gamle
rotationspresse. Flensborg Avis har været det vigtigste talerør for de
dansksindede i Slesvigs sydlige del siden 1869. Flensborg Avis anskaffede sig som det første dagblad i Slesvig en top-moderne rotationsmaskine i 1914, en Albert-Frankenthal rotationspresse med fem trykværker og en kapacitet på 10.000 sider i timen. Den blev i 1986 udskiftet med en ny og moderne. Den gamle, 23 tons tunge rotationspresse befinder sig i dag på Danmarks Mediemuseum i Odense. Det sidste nummer af Flensborg Avis på denne presse blev trykt den 20. juni 1986 – og både et eksemplar af dette nummer samt den tilhørende blysats vil blive udstillet på Danevirke Museum.
 

Kategorier
Fra det danske mindretal

Schultüte

Schultüte fra Hiort-Lorenzen-Skolens børnehaves indskoling 2009. I Tyskland er det almindeligt, at børn får et kæmpe-kræmmerhus med slik og legetøj på første skoledag – en såkaldt "Schultüte." Det får børnene på de danske skoler i Sydslesvig naturligvis også. Projekt Mindretalsliv er interesseret i gamle og nye Schultüten. Schultüten kendes fra Sachsen og Thüringen helt tilbage fra 1800-tallet og skikken bredte sig siden til hele Tyskland. Er der nogen, der ved, hvornår den første Schultüte blev brugt i en dansk mindretalsskole i Sydslesvig? Og er der nogen, der har gemt gamle "Schultüten"?
 

Kategorier
Fra det danske mindretal

Foreningsfane “Ungdomsforeningen Ydun”

Foreningsfane "Ungdomsforeningen Ydun" Ungdomsforeningen "Ydun" i Flensborg blev grundlagt i 1877. Dens smukke foreningsfane er endnu bevaret. Vi er interesserede i faner, vimpler, streamers, t-shirts og andre ting fra mindretallenes foreningsliv. De behøver ikke være så flotte som Yduns her – mere ydmyge små bordvimpler kan også gøre det!
 
 

Kategorier
Fra det danske mindretal

Nordfrislands flag

Nordfrislands flag er en tværstribet tricolore i blå-rød-gul. Flaget blev hejst første gang ved det nordfrisiske folkemøde i juni 1848 i Bredsted og fik i 2004 officiel status. Den her gengivne særlige, korsformede variant er nyere og kendes næppe før 1920'erne. Den indikerer, at det er dansk-orienterede nordfrisere og markerer en orientering mod de nordiske lande. De såkaldte "nationale" frisere arbejder tæt sammen med det danske mindretal, navnlig i politisk i SSW. Fanen er formentlig fra 1980'erne.
 

Kategorier
Fra det danske mindretal

Raslebøsse

Raslebøsse og TrivialPersuit-spørgsmål om grænselandet. Grænseforeningen går i disse år fra at være en pengeindsamlende til at
være en folkeoplysende forening. Tidligere tiders "Sønderjyske lotto"
med tilhørende Dybbøl-mærker er erstattet med spil, bøger,
debatarrangementer og internet.
 
 

Kategorier
Fra det danske mindretal

SdU-emblem med to løver

Et falmet klenodie: Det første foreningsemblem for Sydslesvigs danske
Ungdomsforeninger, tegnet i 1922 og første gang fremvist ved idræts- og boksestævner i Sydslesvig og Danmark samme år. De oprindelige farver er for længst falmet på de blå løver og den gule baggrund.

Logoet forblev stort set uændret i 87 år.  Det gav anledning til en heftig debat, da SdU i 2010 erstattede det gamle logo med et nyt (uden slesvigske løver) – og debatten er ikke afsluttet endnu.
 
  
 

Kategorier
Fra det danske mindretal

Byskilt fra Bredstedt/Bräist

Byskilt fra Bredsted med byens frisiske navn Bräist. Inden for de allerseneste år har Flensborg og Bredsted også anført byens danske
h.h.v. frisiske navn på byskiltene. Mindretallene bliver på denne måde
pludselig meget synlige i det offentlige rum. Skiltet er nedtaget med
defekt af Bredsteds materielforvaltning og købt brugt.
 

Kategorier
Fra det danske mindretal

Åre fra Flensborg Roklub

Åre fra Flensborg Roklub, malet i de blå-gule slesvigske farver. Flensborg Roklub blev grundlagt i 1935. Vi er meget interesserede i sportsrekvisitter fra mindretallenes sportsklubber – helst nogen med logo, farver, tekst eller andet, der viser klubbens tilhørsforhold.
 
 

Kategorier
Fra det danske mindretal

Fra “Sydslesvigsk hjem” til “hjemme i Sydslesvig”

To eksempler på håndarbejde fra det danske mindretal i Sydslesvig:
Et broderi fra 1950 og en mulepose fra 2006. Der er to generationer – og
en verden til forskel imellem. Mindretallets selvforståelse i den hårde
efterkrigstid kom til udtryk i den politiske stræben efter at blive
forenet med med Danmark. I dag bliver mindretallets selvforståelse ofte
udtrykt som kærlighed til både dansk og tysk
 

Kategorier
Fra det danske mindretal

Banko- spil

Der er sket store forandringer i mindretallenes tilværelse i de
seneste generationer. Men nogen ting forbliver dog de samme, og banko-spil er fortsat populært. Til venstre en plade til banko-spil, som opråberen
har brugt til at holde styr på numrene. Den er fra 1950'erne (og muligvis
ældre). Til højre små plastikbrikker, som banko-gæsterne kan bruge til
at dække numre af på spillepladen. De er fremstillet af Sprogforeningen
og bærer ud over tre hjerter og et Dannebrog teksten: "Vi snakker dansk".
De er fra 1990'erne.
 

Kategorier
Fra det danske mindretal

Bevar den lille skole

Antallet af danske skoler i Sydslesvig toppede med 89 i 1955. I dag
(2008) er der 47 tilbage. Antallet af elever har ligget nogenlunde stabilt
på 5.500 siden slutningen af 1970'erne. Nedgangen i elevtal og
omstruktureringer, således som man også kender det fra de almindelige
kommuneskoler både nord og syd for grænsen, førte til skolelukninger.
Og lige som med skolelukninger af almindelige kommuneskoler fører det
protester med sig, fordi de små skoler også er centrer for kulturlivet.
 
 

Kategorier
Fra det danske mindretal fra skoler

Klokke fra Bredsted skole

Afslutningen på 2. verdenskrig førte til en voldsom vækst i
organiserede medlemmer af det danske mindretal – fra ca. 2.500 i 1945 til
ca. 70.000 i 1948. Tilsvarende steg antallet af skolebørn fra ca. 450 i
1945 til ca. 14.000 i 1948. Det medførte en enormt behov for nye skoler,
der i de første år ofte blot var barakker. Senere blev skolerne
erstattet med bygninger af mursten. Denne klokke er det eneste, der er
tilbage af Bredsted Danske Skoles første barakbygning fra 1948. Den nye
skole fra 1953 står endnu og er fortsat dansk skole.
 

Kategorier
Fra det danske mindretal

Flertallets syn på mindretallet

To eksempler på flertallets syn på det danske mindretal: En dåse
"Eintopf" fra Winterhilfswerk 1935/36 og et Bundesverdienstkreuz fra 1988.
I 1930'erne stræbte regimet efter at assimilere mindretallet, der sås
som "uægte". Socialt svagt stillede medlemmer af mindretallet blev ofte
presset til at tage deres børn ud af dansk skole og melde sig ud af Den
slesvigske Forening for at få den socialhjælp, der her er illustreret
med en dåse "Eintopf". I dag er mindretallet anerkendt og værdsat som en
merværdi og en berigelse for landet Slesvig-Holsten, således som det
kommer til udtryk ved dette Bundesverdienstkreuz, der i 1988 blev givet
til SSF's formand, Ernst Vollertsen
 

Kategorier
Fra det danske mindretal

Kay Bojesen: Abe. Legetøj udført i teaktræ 1951.

 

Kay Bojesens abe er indbegrebet af dansk design og afspejler moderne livsstil og progressiv børneopdragelse. Aben adskiller sig fra tøjdyr ved netop ikke at ligne en rigtig, levende abe, men den fremstår derimod med sin egen personlighed og en gavtyveagtig positur.

 

Boysens aber er godt kunsthåndværk og har derfor altid været dyre. De er ikke udbredte i det danske mindretal, men findes især i hjemmene hos danske funktionærer i Sydslesvig. En Boyesen træabe på reolen sender et diskret signal om dansk kultur i moderne fortolkning.

 

Kay Boyesen (1886-1958) var uddannet som guldsmed og designer. En anden klassiker fra hans hånd er træfigurer med kongelige livgarder.

 

Kategorier
Fra det danske mindretal

Ejderstenen som vægprydelse

Ejderstenen som vægprydelse. Udført i keramik. Udateret, men antagelig fremstillet o. 1947-48. Privateje.

 

”Ejderen, det romerske riges grænse” lyder den latinske indskrift på denne vægudsmykning. Det er en formindsket gengivelse i keramik af en stor plade i sandsten, der i 1670 blev anbragt over den sydlige port i Rendsborgs fæstning.  Indskriften fremhæver Ejderen som grænse mellem Slesvig og Holsten, og dermed markeres samtidigt, at Slesvig var et gammelt dansk len – i modsætning til Holsten.  

 

 Indskrifttavlen, der kaldes for Ejderstenen, blev nedtaget og sendt til København i 1806 efter ophævelsen af Det tysk-romerske Rige. Efter Anden Verdenskrig og det danske mindretals kraftige vækst fik Ejderstenen en symbolsk betydning. Den blev nu tolket som et udtryk for danskhedens sydgrænse. Gengivelser både på papir og i keramik blev anvendt som udsmykning i danske institutioner og i private hjem i Sydslesvig.