Kategorier

Slå katten af tønden

af Anna Buck

Fastelavn kommer af begrebet ”Fastenabend”, som stammer fra middelalderen. Det var oprindeligt en frugtbarhedsfest, som blev populær over Europa og som i slutningen af det 13. århundrede kom fra Tyskland til Danmark.

En dansk skik til fastelavn er at ”slå katten af tønden”. Traditionen er imidlertid elsket både i tyske og danske institutioner i grænselandet. Uanset om det er i Deutsche Schule Hadersleben eller i den sydligste danske skole i Vestermølle, så er tøndeslagningen festens højdepunkt. De udklædte børn eller voksne står i en række bag hinanden. En efter en går de til tønden, som hænger i en snor ned fra loftet, og slår på den med en kølle – indtil den går itu. I dag falder der til børnenes glæde slik ud af tønden, som børnene ofte selv har været med til at male. Nogen gange indeholder tønden også en hjemmelavet kat af plastik. Den, som slår bunden ud af tønden, bliver kattekonge – eller kattedronning.

Plastik kat
Plastik kat

Det er dog ikke mere end knap 100 år siden, at det ikke var legetøjskatte, men rigtige, for det meste døde katte, der faldt ud af tønden. At ”slå katten af tønden” var dengang en slags rituelt kattemord i Europa, og dyrene blev bagefter begravet på marken, uanset om de endnu var levende. Kattedyret var et symbol for det onde, som folk forsøgte at jage bort. Det var dog mest almindeligt, at katten kunne løbe sin vej, så snart den ramte jorden. Hvis den da var i stand til det. Fastelavnsnatten ligger på en årstid, hvor man før i tiden begyndte at forberede markerne til de livsnødvendige såninger. Det var derfor vigtigt at forsvare sig mod det onde.  

I tidens løb – og takket være dyreværnsorganisationer – gik man over til at putte allerede døde katte i stedet for et levende dyr i tønden. Og i vore dage bruger man slik og frugt – og måske en kat af plastik.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *