Kategorier
Fra det danske mindretal

J.F.W. Partsch’ strygestål

Slagterfamilien Partsch er på mange måder både usædvanlig og eksemplarisk for det danske borgerskab i Flensborg i 1800-tallet. Familien er indvandret fra Sachsen, men gode, loyale, kongetro – og naturligvis tysktalende – danske flensborgere. De har engageret sig stærkt i det danske foreningsliv i 1840’erne og 1850’erne – men da den udenrigspolitiske situation spidsede til i efteråret 1863, traf familien (den yngre generation) ved nytårstid beslutning om, at den herefter ville skifte hjemmesprog fra tysk til dansk. Det var et aktivt tilvalg af det danske sprog, og det blev taget ud fra en betragtning om, at et dansk sindelag også måtte afspejle sig i et dansk sprog. Sprogskiftet er måske i lige så høj grad et fravalg af det tyske i en situation, hvor Danmark blev truet af de tyske magter sydfra. ”Gamle Partsch” fortsatte dog med at tale tysk, da han var for gammel til at begynde at lære dansk.

Da der i 1867 blev samlet underskrifter ind til en henvendelse til Napoleon III med bøn om at lægge pres på kong Wilhelm I. for at få ham til at foranstalte en folkeafstemning om Slesvigs tilhørsforhold i henhold til §5 i Pragfreden, forsøgte politiet at konfiskere massepetitionen, men den blev skjult i familien Partsch’ store ejendom på Havretorv i Flensborg. Politiet ransagede omhyggeligt hele ejendommen, men fandt ikke papirerne. Slagtermesteren havde rullet dem sammen og stoppet dem ind i en lærredspose, der normalt brugtes til skinker og pølser, hængt den ind i røgeovnen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *